top of page

Ensomhed

At føle sig ensom handler ikke kun om at være alene. Mange oplever ensomhed selv i selskab med andre, fordi de savner en følelse af nærhed, forståelse eller samhørighed. Ensomhed kan ramme alle unge, voksne og ældre og den kan opstå både midt i en travl hverdag eller i perioder med store forandringer.

 

Hvis du føler dig ensom, sidder vi klar til at hjælpe. At række ud og søge professionel støtte kan være en god måde, hvorpå man kan gøre en hverdag tynget af ensomhed lysere igen. 

pexels-rubis-30061941.jpg
Hvad er ensomhed?

Ensomhed er en ubehagelig følelse, der opstår, når vi føler, at vores sociale relationer ikke lever op til vores behov. Det kan manifestere sig som en dyb længsel efter socialt samvær, selv når vi er omgivet af andre mennesker.

Når vi taler om ensomhed, refererer vi til mere end blot fraværet af fysisk selskab. Følesen opstår, når vores dybere behov for meningsfulde relationer ikke bliver opfyldt. Det handler om mere end blot at være omgivet af andre mennesker; det drejer sig om at føle gensidighed, nærhed og intimitet i vores interaktioner.

Når ensomheden fylder

Ensomhed kan give en følelse af isolation, tomhed eller at stå udenfor fællesskabet. For nogle viser det sig som tristhed, lavt selvværd eller en oplevelse af ikke at være betydningsfuld for andre. Over tid kan ensomhed påvirke både humør, relationer og lysten til at engagere sig i sin dagligdag.

Måske genkender du noget af dette:

  • Savnet efter dybere relationer eller meningsfulde samtaler

  • Følelsen af ikke at høre til, selv når du er sammen med andre

  • En tendens til at trække dig endnu mere tilbage, fordi kontakten til andre føles svær

  • Tanker om, at andre ikke vil forstå dig eller ønsker dig tæt på

Hvordan kan terapi hjælpe?

Hos mig kan du få et trygt rum til at sætte ord på ensomheden, uden fordømmelse. Jeg arbejder med at udforske de tanker og følelser, der følger med, og finder sammen måder at bryde den onde cirkel på.

I terapien kan vi f.eks. arbejde med:

  • At styrke dit selvværd og din følelse af værdi

  • At udfordre de tanker, der holder dig tilbage fra at søge kontakt

  • At udvikle nye strategier for at skabe og vedligeholde relationer

  • At finde ud af, hvordan du kan åbne dig mere i de relationer, du allerede har
     

Jeg tilpasser altid forløbet til dig – dine oplevelser, dit tempo og dine behov.

Din vej frem

At føle sig ensom betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder, at du længes efter mere forbindelse. Dette behov er både naturligt og muligt at arbejde med. Små skridt kan gøre en stor forskel, og mange oplever lettelse allerede i det øjeblik, de deler deres følelser med nogen, der lytter og forstår.

Tag kontakt

Hvis ensomheden fylder i dit liv, og du ønsker forandring, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du behøver ikke vide præcis, hvor du vil starte. Sammen kan vi undersøge, hvad der er meningsfuldt for dig at arbejde med.

Jeg tilbyder en gratis forsamtale. Her møder jeg dig dér, hvor du er, og hjælper dig videre mod et liv med mere tryghed og nærhed - både til andre mennesker og til dig selv. Klik her for at komme i gang allerede i dag.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Det er vigtigt for mig, at du oplever tryghed, når du træder ind ad døren. Jeg vil møde dig med varme, åbenhed og respekt for den situation, du står i.
 

Samtalerne skal skabe mening for dig og give en oplevelse af retning. Derfor starter vi med at undersøge, hvad der fylder for dig lige nu, og hvad du ønsker at få ud af forløbet.
 

Sammen sætter vi et tydeligt mål, som bliver det fælles fokuspunkt gennem terapien. Undervejs vil du få konkrete redskaber og øvelser, som kan styrke dig i hverdagen og hjælpe dig med at skabe varige forandringer.

Jeg kan bl.a. hjælpe med

Kontakt mig

Jeg har åbent på telefonen mandag til fredag fra kl. 9 til 16. Hvis jeg ikke tager den kan du blot udfylde min kontaktformular, så kontakter jeg dig hurtigst muligt. 

Skriv direkte til mig her

Privatlivspolitik
Læs den her

Kontakt mig
+45 93 94 11 35

København Ø
Østbanegade 17

bottom of page